Stegte courgetter

Camilla
stegte courgetter

Hvis du har er par courgetter i køleskabet, så har du lige præcis ingredienserne til denne lækre græske ret: Stegte courgetter eller på græsk kolokithakia tiganita. Courgetterne vendes i mel og steges i olivenolie, og så får du en sprød “side dish” til fx en tærte og en god salat.

Jeg laver selv stegte courgetter sammen med den friske marouli-salat, tzatziki og spanakopita (græsk spinattærte) – så får jeg et komplet græsk måltid og kan drømme mig tilbage til dengang, jeg boede i Grækenland, og der aldrig var langt imellem langstrakte frokoster i solen på en taverna ved havet.

Ingredienser 3-4 personer:
2 store courgetter
2 dl mel
1/2 tsk
1/2 bagepulver
1 knivspids peber
Olivenolie til stegning 

Sådan gør du:
Skær courgetterne i skiver (ca. 1/2 cm tykke), og fordel dem på et stort skærebræt. Strø groft salt over, og lad salten trække væde ud af courgetter i ca. 15 minutter. Skyl dem grundigt fri for salt. Vend skiverne i blandingen af mel, bagepulver, peber og salt, og steg dem i olivenolie på en meget varm pande. 

De stegte courgetter skal spises med det samme, ellers kan de godt blive bløde. Vær også opmærksom på, at der skal bruges en del olie – stegt mad er sjældent slankemad.

Closeup stegte courgetter

Maroulisalat

Camilla
maroulisalat

Maroulisalat er en af de retter, som jeg altid bestiller, når jeg er i Grækenland. Det er en meget simpel salat, der smager skønt til den lidt federe mad som fx stegte courgetter eller stegt saganakiost, som man ofte får i Grækenland. Den er også god til spanakopita – græsk spinattærte.

Maroulisalat er frisk og sprød salat med enorm meget smag – forårsløg, dild og citron. Yum! Den tager under fem minutter at lave, og du vil ikke fortryde det. Den smager meget bedre, end man skulle tro. Den er en favorit hele sommeren her i huset. 

Ingredienser 2 personer:
1 hjertesalat 
3 forårsløg
1 stor håndfuld frisk dild
1 citron
5 spsk olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Snit salaten fint, og læg det som bund i skålen. Skær forårsløg i tynde skiver og fordel på salaten. Dilden behøver du ikke at hakke, men fjern bladene fra stilkene og fordel over salaten. Pres saften fra en halv citron over salaten, og hæld derefter olivenolie over den. Drys med lidt salt og peber. Server gerne med den anden halvdel af citronen, så man kan tilføre yderligere citron ved bordet. 

Tip: Du kan også bruge romainesalat – hjertesalat er nemlig bare en miniatureudgave af romainesalat. Det vigtigste er, at det er en sprød salat.

Klassisk smoothiebowl

Camilla
Klassisk smoothiebowl

En klassisk lækker smoothiebowl går man aldrig galt i byen med. Den kan spises, når som helst på dagen. Morgen, middag, aften – og som mellemmåltid, når man er sulten. Eller som mellemmåltid, når man ikke er sulten, men bare trænger til noget lækkert.

Det bedste ved en smoothiebowl er, at selvom smager som noget, der burde være forbudt, så er den faktisk sund og fyldt med en masse vitaminer og antioxidanter. Bruger du skyr i dine smoothiebowls, som jeg ofte gør, så får du også et godt skud protein.

Ingredienser 3-4 personer:
6 spsk skyr
2 bananer
1 håndfuld frosne jordbær
1 håndful frosne hindbær
1 håndfuld frosne brombær
1 spsk æblejuice eller appelsinjuice

Topping: Bananskiver, mysli, friske jordbær, hybenpulver, chiafrø og solsikkekerner.

Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i en kraftig blender, og fordel i skåle. Pynt med din favorit-topping.

På en klassisk smoothiebowl er min favorit-topping altid mysli, som giver sødme og knas, friske bær – og nogle sunde kerner, nødder eller frø. Jeg bruger ofte også hybenpulver, fordi det har sådan en fin farve op imod den lyserøde smoothie, og fordi det indeholder dejligt mange c-vitaminer (og en masse andet godt – fx stoffer der hæmmer betændelsestilstande i kroppen).

Se nogle af mine andre smoothie- og breakfastbowls for inspiration.

Græsk salat

Camilla
Græsk salat

Græsk salat er nok en af de retter, som flest feriegæster i Grækenland bestiller. Alle kender den, og salaten er fast bestanddel af et græsk måltid for mange. Jeg bestiller oftest bare en agurk-tomatsalat eller en marouli-salat (opskrift kommer på bloggen snart), da feta i Grækenland er lavet på fåremælk eller på fåre- og gedemælk, som jeg ikke har lært at holde af.

Men i Danmark laver jeg ofte selv græsk salat med dansk “feta” – for salaten er nem og smagfuld. Specielt hvis du kan få fingrene i nogle lækre soldmodne tomater – de er bærende for smagen. Ingen græsk salat uden modne tomater! 

Opskrift 2-3 personer:
4 tomater
1/2 agurk 
1/2 rødløg
1/2 grøn peber
2 skiver dansk “feta” (1/2 cm tykke)
Frisk oregano
Ca 10 oliven
Salt, peber og olivenolie

Sådan gør du:
Skær hvert tomat i 6 halve, og læg dem i skålen som bund. Skræl striber i agurken med en kartoffelskæller (giver fint spil i salaten) og skær i tynde skiver, som halveres. Fordel agurkerne over tomaterne, og læg de to skiver feta ovenpå. Så “pynter” du salaten med fintskåret rødløg og peberfrugt-ringe, og fordeler de ca. 10 oliven. Overhæld salaten med en god olivenolie (og rigeligt af den!!), og krydr med frisk oregano, salt og peber. 

Server gerne den græske salat med grillet brød og en god tzatziki. Den er også god som side dish til spanakopita (græsk spinattærte).  

Closeup græsk salat

Spanakopita med butterdej

Camilla
Spanakopita med butterdej

Spanakopita er en græsk spinattærte med feta, og det er en af de retter, som jeg næsten altid bestiller, når jeg er i Grækenland. Det er dog ikke altid, at retten viser sig fra sin bedste side. Hvis du rejser i Grækenland, har måske også oplevet en svingende kvalitet i dine yndlingsretter. Oftest er det, fordi retterne kan laves på flere forskellige måder.

Min egen hjemmelavede spanakopita laver jeg med butterdej, i stedet for filodej. Butterdej er lidt “federe” i smagen end den papirstynde og fedtfattige filodej, og jeg synes personligt, at den smørbagte smag klæder spinaten godt. Min egen spanakopita er gået hen og blevet min favorit-spinattærte (mega heldigt), så den opskrift vil jeg selvfølgelig dele her.

Opskrift 3-4 personer:
1 rulle butterdej
450 gram helbladet (frosen) spinat
2 porrer
100 gram fetatern
2 tsk tørret dild 
Salt, peber & olivenolie 

Sådan gør du:
Skær porrerne i ca. 10 cm lange stykker og skær stykkerne til tynde “strimler”. Det skal være “strimler”, da de lange stykker giver tekstur og holder tærten sammen. Steg porrestrimlerne i en gryde med lidt olivenolie et par minutter, før du tilføjer den frosne spinat. Når spinaten er tøet op, tilføres dild og der smages til med salt og peber. Dræn så meget vand som muligt fra blandingen – det er vigtigt, ellers bliver tærtebunden våd. Del din tærtedej i to dele – den øverste del må godt være en halv centimeter bredere end bunden. Læg bunden i et fad og fordel spinatblandingen og fetatern på dejen. Læg topdejen over, og kom fadet i ovnen i ca. 15 min. på varmluft 200 grader. Dejen skal være let gylden. 

Du kan også vælge at lave butterdejen selv, men der findes flere færdiglavede, som jeg synes fungerer fint – og når dejen er købt, så falder retten under nem hverdagsmad. Hjemmelavet er dog oftest bedst, så for dem, som har tiden, får I lige et link til en opskrift på butterdej. 

Tip: Tzatziki er et must til spanakopita med butterdej, og der er en god og nem opskrift på tzatziki her på bloggen.

Closeup spanakopita med butterdej

Græsk yoghurt med æblekompot

Camilla
Græsk yoghurt med æblekompot

Græsk yoghurt med æblekompot, mandler, honning og friske mynteblade smager afsindigt godt. Med en kold kaffe ved siden af, føler man sig hensat til en café ved stranden i Grækenland. Det kan spises både som morgenmad, snack eller dessert – også selvom det faktisk mest smager som en lækker dessert.

Den søde honning-æble-vaniljesmag komplimenterer den friske mynte helt utroligt godt, så det smager af mere uanset, om du laver det til morgenmad, mellemmåltid eller dessert.

Æblekompot 5 portioner:
3 store æbler (eller 4 små)
1 tsk sukker
1/2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du:
Skræl æblerne og skær dem i store tern. Put dem i en lille gryde og dæk med vand. Kog æblerne, indtil de kan moses med en gaffel (afhængigt af æblet så et sted mellem 2-5 minutter). Jeg kan godt lide, at æblerne har bid, men det er smag og behag. Hæld vandet fra og tilsæt sukker og vaniljesukker. 

Du kan opbevare din æblekompot i et opbevaringsglas med et tætsluttende låg i køleskabet et par dage – vent med at sætte låget på, indtil kompotten ikke længere er varm.

Du kan bruge skyr i stedet for græsk yoghurt, hvis du foretrækker det. Så får du lidt ekstra protein: der er ca. 5 gram protein pr. 100 gram græsk yoghurt, hvorimod der ca. 11 gram i skyr.

Tip: Når du nu har græsk yoghurt i køleskabet, hvorfor så ikke lave tzatziki som tilbehør til aftensmaden? Og du kan jo lade græsk yoghurt med æblekompot være desserten.

Græsk yoghurt med æblekompot i haven

Tzatziki

Camilla
Tzatziki med brød

Tzatziki er et must, når man laver græsk mad. Det er limen, som binder måltidet sammen. Du kan finde mange opskrifter på denne skønne “lim”, men min er meget enkel og klassisk – ikke noget med at dræne yoghurt i timevis. Og så er den god – specielt hvis du godt kan lide hvidløg.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har en forkærlighed for det græske køkken. Jeg har boet i Athen i halvandet år og har også opholdt mig meget i landet i forbindelser med udgravninger (jeg er oprindeligt uddannet arkæolog). Jeg elsker den kultur, som er omkring måltidet i Grækenland: de små retter, man deler ved bordet, og de mange forskellige grøntsagsretter, som serveres, når man bevæger sig væk fra de store turistrestauranter.

Nu er det her ikke en rejseblog, men opskriften her kommer med en opfordring til at holde sig fra turistrestauranterne, når du rejser i landet. Find en familierestaurant, hvor mor (eller far) laver maden, så er der bedre chancer for virkelig god mad.

Opskriften på tzatziki, som du får her, er i hvert fald med garanti meget bedre end den, som du får på de fleste turistrestauranter.

Opskrift 2-3 personer:
1 agurk
5-6 spsk græsk yoghurt (10 %)
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Skræl halvdelen af agurken. Det giver nemlig den bedste konsistens, når noget af skrællen rives med. Riv agurken på et groft rivejern, og dræn vandet fra. Du kan lægge agurkemassen i flere lag køkkenrulle og vride det. Men vær forsigtig, så du ikke får revet køkkenrullen med over, og den ender i retten. Placer massen i en skål, og rør græsk yoghurt i. Pres to fed hvidløg (eller mindre, hvis du ikke er til den helt stærke smag) i blandingen, og tilføj olivenolie. Smag til med salt og peber. Salt trækker smagen frem, så der skal måske mere i, end du regner med.

Lad gerne tzatzikien stå og trække lidt, inden du spiser den, så fordeler hvidløget sig bedre.

Tip: Tzatziki er ikke kun til græsk mad. Det er også perfekt til grøntsagsdeller – prøv fx sprøde quinoa-majs-deller.

Miniature kanelsnegle

Camilla
Miniature kanelsnegle

De her sprøde miniature kanelsnegle bliver ofte lavet dagen efter, at vi har fået minipizzaer til aftensmad. De er nemlig lavet af den samme dej som pizzaerne, så det er nemt bare at lave dobbelt op af pizzadejen.

Opskrift ca. 25 kanelsnegle:
Se opskrift på dejen under sprøde minipizzaer
Fyld:
75 gram smør
8 tsk kanelsukker
Pensling:
20 gram smør
4 tsk kanelsukker

Sådan gør du:
Rul dejen tynd, og forsøg at ramme en firkantet form, som egner sig til at blive rullet. Fordel den bløde smør-kanelsukker-blanding over dejen og rul sammen til en lang pølse. Skær skiver på ca. 1 1/2 cm i bredden og placer skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk sneglene flade – de skal have en diameter på 6-7 cm. Pensl kanelsneglene med smør-kanelsukker-blandingen og sæt dem i en 180 grader varm ovn i 12-15 minutter.

Du kan putte lidt glasur på miniature kanelsneglene, når er de er afkølet, så bliver børnene ekstra glade.

Tip: Miniature kanelsnegle smager bedst på dagen. De kan godt blive lidt bløde dagen efter – men smager fejler ikke noget. Kanel og sukker er altid godt 🙂

Sprøde minipizzaer

Camilla
Sprøde minipizzaer

Hjemmelavet sprøde minipizzaer er et hit hjemme hos mig. I en meget travl hverdag laver vi pizza med pizzadej, som er købt færdiglavet. Det fungerer fint – men det er faktisk ikke ret svært at smække en pizzadej sammen. Pizzadej kan endda laves dagen før, hvis man tilhører planlægger-segmentet 🙂

Det gode ved hjemmelavet pizza er, at du kan gøre pizzaspisning til en forholdsvis sund beskæftigelse. I den her dej har jeg blandet havregryn og chiafrø, og du kan ikke smage det. Specielt ikke hvis du – ligesom jeg har gjort – topper pizzaerne med stærk (chili) tomatsovs, rød peber, ricottaost, mozzarellaost og frisk basilikum.

Ingredienser 6 minipizzaer (18-20 cm i diameter):
375 gram hvedemel
50 gram havregryn
1/2 spsk chiafrø
2 1/2 dl vand
25 gram gær
1 spsk olivenolie
1/2 tsk salt

Sådan gør du:
Opløs gæren i lunken vand, og tilføj resten af ingredienserne. Dejen skal æltes, indtil den bliver fast og “lidt tør i det”, før den sættes til at hæve et lunt sted i minimum 30 minutter. Efter dejen har hævet, slås den ned og deles i seks kugler, der rulles til tynde pizzabunde. Fordel din foretrukne sovs og topping på pizzaerne, og kom dem i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 12-15 minutter.

Det er meget vigtigt, at pizzabundene rulles helt tynde, når du laver sprøde minipizzaer – ellers bliver de nemlig hverken sprøde eller lækre. Det er også værd at huske, at pizzabundene hæver lidt videre i ovnen. og dermed får de lidt mere fylde her.

Server pizzaerne med en lækker salat. Det oplagte valg er den italiensk inspirerede caprese-salat med jordbær, men du kan også prøve med et mere utraditionelt valg som grillet hjertesalat med asparges.

Tip: Lav gerne dobbelt op af dejen, så kan du nemlig også lave sprøde miniature kanelsnegle, som specielt børnene vil elske.

Cremet pasta penne med courgetter

Camilla
Cremet pasta penne med courgetter

Cremet pasta penne med courgetter er en ret, som jeg lavede første gang, da jeg sammen med en fransk veninde lånte hendes mormors hus på stranden i Saintes-Maries-de-la-Mer i Sydfrankrig for snart tusind år siden. Så retten minder mig om ungdom, lange sommerdage og nem mad spist med udsigt over havet.

Cremet pasta penne med courgetter tager ingen tid at lave – stort set kun den tid det tager at koge pasta. Og retten smager overraskende godt – meget bedre end du tror, når du ser de få ingredienser, som skal bruges.

Opskrift 2-3 personer:
250 gram pasta penne
1 (stor) courgette
2 porrer
5 spsk creme fraiche
2 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
oregano, salt og peber
parmasan

Sådan gør du:
Mens du venter på, at pastavandet koger, kan du gøre grøntsagerne klar. Skær først courgetten på langs, og skær derefter skiver, så der laves små halvcirkler af courgetten. Snit porrer og hvidløg fint.

Når du kommer pastaen i vandet, er du klar til at stege hvidløg og porrer i olien et minuts tid. Kom derefter courgetterne på panden. De skal være bløde, før du tilsætter 4 spiseskefulde creme fraiche og krydderier. Herefter skal det have ca. fem minutter mere, før du tilsætter den kogte, afdryppede pasta og en ekstra skefuld creme fraiche.

Smag til med salt og peber inden servering. Retten toppes med parmasan, når du har portionsanrettet.

Tip: Retten fungerer rigtig fint alene, så det er sjældent, at jeg laver tilbehør til den. Men har du behov for lidt ekstra kulhydrater – og sådan er nogen dage – så servér retten med bruschetta. Skal det være mere let, kan du prøve med en lækker salat.