
De her sprøde miniature kanelsnegle bliver ofte lavet dagen efter, at vi har fået minipizzaer til aftensmad. De er nemlig lavet af den samme dej som pizzaerne, så det er nemt bare at lave dobbelt op af pizzadejen.
Opskrift ca. 25 kanelsnegle:
Se opskrift på dejen under sprøde minipizzaer
Fyld:
75 gram smør
8 tsk kanelsukker
Pensling:
20 gram smør
4 tsk kanelsukker
Sådan gør du:
Rul dejen tynd, og forsøg at ramme en firkantet form, som egner sig til at blive rullet. Fordel den bløde smør-kanelsukker-blanding over dejen og rul sammen til en lang pølse. Skær skiver på ca. 1 1/2 cm i bredden og placer skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk sneglene flade – de skal have en diameter på 6-7 cm. Pensl kanelsneglene med smør-kanelsukker-blandingen og sæt dem i en 180 grader varm ovn i 12-15 minutter.
Du kan putte lidt glasur på miniature kanelsneglene, når er de er afkølet, så bliver børnene ekstra glade.
Tip: Miniature kanelsnegle smager bedst på dagen. De kan godt blive lidt bløde dagen efter – men smager fejler ikke noget. Kanel og sukker er altid godt 🙂