græsk mad

Dakossalat

Camilla
Dakossalat

Jeg bliver aldrig træt af det græske køkken. Der er så mange små lækre retter at kaste sig over. Den her dakossalat er en af dem. Den er så enkel og skøn – og den er baseret på en meget overraskende ingrediens: tørt brød! Og endda ekstremt tørt brød. Heldigvis suppleres det tørre brød med lækre solmodne tomater, rødløg og feta – og tilsammen udgør de en lækker sommersalat, som både kan spises som tilbehør eller som selvstændig (for)ret.

Dakossalat kommer fra Kreta, og her bruger man speciallavet dakosbrød, som fås i alle supermarkeder i Grækenland. Men i Danmark kan du bruge fuldkornsskorper. Det fungerer helt fint, men jeg indrømmer da gerne, at brød til dakossalat er en af de ting, som jeg pakker i kufferten, hver gang jeg rejser hjem fra Grækenland (sammen med ost til saganaki. Yum!). 

Dakossalat (2-3 personer):
8 (små) modne tomater 
1/2 rødløg
5 fuldkornsskorper
175 gr feta 
4 spsk olivenolie
2 spsk balsamico
Tørret oregano
1 lille håndfuld oliven
Friske krydderurter – fx oregano, persille og basilikum
(Evt kapers

Sådan gør du
Skær tomaterne i både og halver dem. Læg i en skål og bland med finthakket rødløg. Bland olie og balsamico og hæld over salaten. Ca. 5 minutter før servering, brækker du hver skorpe i to-tre stykker og vender dem i salaten. De skal suge saften – men ikke stå så længe, før servering, så brødet bliver smattet. Smagt til med salt, peber og lidt tørret oregano. Læg på et fad og fordel fetaen og oliven ovenpå salaten. Pynt med friske krydderurter. I Grækenland ville man oftest også tilføje kapers – men jeg har undladt dem, da jeg personligt ikke er så vild med dem. Men er du det, så hold dig ikke tilbage.

Tip: Prøv at lave dakossalat sammen med nogle af de andre græske retter her på hjemmesiden, fx spanakopita med butterdej og tzatziki.

.

Fava

Camilla
Fava

Fava er en traditionel græsk forret, som ikke gør det store væsen af sig. Det minder om hummus, men er lavet af gule splitlinser (og altså ikke af fava-bønner) i stedet for kikærter. Jeg er vild med den tunge smag af linser og olivenolie sammen med de stærke rødløg, hvidløg og den friske citron.

Fava kan godt spises kold, men den er langt bedre varm, hvor konsistensen er blød og cremet. Det var sådan, som jeg altid fik den serveret på den lokale restaurant (o mauros gatos/Den sorte kat), dengang jeg boede i Athen. Her stod mor i køkkenet – og maden var tung, rigelig og lækker. Comfort food til sit yderste.

Fava vil altid bringe gode minder frem hos mig – og selvom jeg er godt tilfreds med min version af den græske fava, så ville jeg stadig gerne lure, hvordan de laver den på Den sorte kat.

Opskrift (2 personer):
2 1/2 dl gule splitlinser
1 rødløg
1 citron
1 fed hvidløg
Frisk timian
Olivenolie, salt og peber

Sådan gør du:
Snit hvidløg og halvdelen af rødløget og steg det i olivenolie i en gryde. Skyl linserne og kom dem i gryden sammen med lidt friske timianblade, når løget er let brunet. Dæk linserne med vand og kog i ca. 20 minutter. Du kan fyld ekstra kogende vand på, hvis behovet opstår – men husk at hælde overskydende vand fra, før du blender, så du ikke ender med en suppekonsistens i stedet for hummus-konsistens. Linserne blendes med saften fra en halv citron, indtil de er cremet og uden “klumper”. Smag til med salt og peber. Server lun med et halvt finthakket rødløg, friske timiankviste, et skvæt olivenolien og saften fra den anden halvdel af citronen.

Lad eventuelt den person, som skal spise din fava selv “justere” med citronsaft. Dvs. læg en halv citron oveni skålen ved servering, så er man selv herre over citronsmagen.

Fava kan holde sig et par dage i køleskabet, så du kan sagtens lave dobbeltportion, så du har til dagen efter.

Tip: Fava smager skønt med stegte courgetter og maroulisalat.

Rødbedesalat med hvidløg og balsamico

Camilla
Rødbedesalat med hvidløg og balsamico

Kold rødbedesalat med hvidløg og balsamico (Pantzaria salata) er en græsk ret, som jeg har forelsket mig hovedkulds i, efter at jeg har lært at spise rødbeder. Det er den perfekte ret, hvis du altså er til rødbeder, hvidløg og balsamico – for her får du fuld valuta for pengene. Det er ikke en bly viol, der gemmer sig i hjørnet. Nej, der er smæk på smag og farve, og du glemmer den ikke så let.

Ingredienser (2-3 personer):
1/2 kg rødbeder
1 dl olivenolie
3 spsk balsamico
2 fed hvidløg
Salt og peber
Frisk timian

Sådan gør du:
Gnub forsigtig rødbederne rene under rindende vand, og put dem i en gryde med kold vand. Vandet skal dække rødbederne. Kog i 30-50 minutter (afhængig af størrelse) – de skal stadig have bid. Fjern skrællen med fingrene og eventuel med hjælp fra en urtekniv. Skær i tykke skiver (ca 2 cm) og halver skiverne. Vend blandingen af olivenolie, balsamico og hvidløg sammen med rødbederne. Tilføj lidt salt og peber. Put rødbederne i en beholder med låg, og sæt dem i køleskabet i mindst 2 timer. Pynt med frisk timian ved servering. 

Rødbedesalat med hvidløg og balsamico kan holde sig et par dage i køleskabet i et tætsluttet opbevaringsglas. Rødbederne smager kun bedre af at få lov at trække alt smag fra hvidløg og balsamico til sig.

Tip: Den kolde rødbedesalat smager fantastisk sammen med andre græske retter. Prøv fx spanakopita med butterdej (spinattærte), stegte courgetter og tzatziki.

Stegte courgetter

Camilla
stegte courgetter

Hvis du har er par courgetter i køleskabet, så har du lige præcis ingredienserne til denne lækre græske ret: Stegte courgetter eller på græsk kolokithakia tiganita. Courgetterne vendes i mel og steges i olivenolie, og så får du en sprød “side dish” til fx en tærte og en god salat.

Jeg laver selv stegte courgetter sammen med den friske marouli-salat, tzatziki og spanakopita (græsk spinattærte) – så får jeg et komplet græsk måltid og kan drømme mig tilbage til dengang, jeg boede i Grækenland, og der aldrig var langt imellem langstrakte frokoster i solen på en taverna ved havet.

Ingredienser 3-4 personer:
2 store courgetter
2 dl mel
1/2 tsk
1/2 bagepulver
1 knivspids peber
Olivenolie til stegning 

Sådan gør du:
Skær courgetterne i skiver (ca. 1/2 cm tykke), og fordel dem på et stort skærebræt. Strø groft salt over, og lad salten trække væde ud af courgetter i ca. 15 minutter. Skyl dem grundigt fri for salt. Vend skiverne i blandingen af mel, bagepulver, peber og salt, og steg dem i olivenolie på en meget varm pande. 

De stegte courgetter skal spises med det samme, ellers kan de godt blive bløde. Vær også opmærksom på, at der skal bruges en del olie – stegt mad er sjældent slankemad.

Closeup stegte courgetter

Maroulisalat

Camilla
maroulisalat

Maroulisalat er en af de retter, som jeg altid bestiller, når jeg er i Grækenland. Det er en meget simpel salat, der smager skønt til den lidt federe mad som fx stegte courgetter eller stegt saganakiost, som man ofte får i Grækenland. Den er også god til spanakopita – græsk spinattærte.

Maroulisalat er frisk og sprød salat med enorm meget smag – forårsløg, dild og citron. Yum! Den tager under fem minutter at lave, og du vil ikke fortryde det. Den smager meget bedre, end man skulle tro. Den er en favorit hele sommeren her i huset. 

Ingredienser 2 personer:
1 hjertesalat 
3 forårsløg
1 stor håndfuld frisk dild
1 citron
5 spsk olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Snit salaten fint, og læg det som bund i skålen. Skær forårsløg i tynde skiver og fordel på salaten. Dilden behøver du ikke at hakke, men fjern bladene fra stilkene og fordel over salaten. Pres saften fra en halv citron over salaten, og hæld derefter olivenolie over den. Drys med lidt salt og peber. Server gerne med den anden halvdel af citronen, så man kan tilføre yderligere citron ved bordet. 

Tip: Du kan også bruge romainesalat – hjertesalat er nemlig bare en miniatureudgave af romainesalat. Det vigtigste er, at det er en sprød salat.

Græsk salat

Camilla
Græsk salat

Græsk salat er nok en af de retter, som flest feriegæster i Grækenland bestiller. Alle kender den, og salaten er fast bestanddel af et græsk måltid for mange. Jeg bestiller oftest bare en agurk-tomatsalat eller en marouli-salat (opskrift kommer på bloggen snart), da feta i Grækenland er lavet på fåremælk eller på fåre- og gedemælk, som jeg ikke har lært at holde af.

Men i Danmark laver jeg ofte selv græsk salat med dansk “feta” – for salaten er nem og smagfuld. Specielt hvis du kan få fingrene i nogle lækre soldmodne tomater – de er bærende for smagen. Ingen græsk salat uden modne tomater! 

Opskrift 2-3 personer:
4 tomater
1/2 agurk 
1/2 rødløg
1/2 grøn peber
2 skiver dansk “feta” (1/2 cm tykke)
Frisk oregano
Ca 10 oliven
Salt, peber og olivenolie

Sådan gør du:
Skær hvert tomat i 6 halve, og læg dem i skålen som bund. Skræl striber i agurken med en kartoffelskæller (giver fint spil i salaten) og skær i tynde skiver, som halveres. Fordel agurkerne over tomaterne, og læg de to skiver feta ovenpå. Så “pynter” du salaten med fintskåret rødløg og peberfrugt-ringe, og fordeler de ca. 10 oliven. Overhæld salaten med en god olivenolie (og rigeligt af den!!), og krydr med frisk oregano, salt og peber. 

Server gerne den græske salat med grillet brød og en god tzatziki. Den er også god som side dish til spanakopita (græsk spinattærte).  

Closeup græsk salat

Spanakopita med butterdej

Camilla
Spanakopita med butterdej

Spanakopita er en græsk spinattærte med feta, og det er en af de retter, som jeg næsten altid bestiller, når jeg er i Grækenland. Det er dog ikke altid, at retten viser sig fra sin bedste side. Hvis du rejser i Grækenland, har måske også oplevet en svingende kvalitet i dine yndlingsretter. Oftest er det, fordi retterne kan laves på flere forskellige måder.

Min egen hjemmelavede spanakopita laver jeg med butterdej, i stedet for filodej. Butterdej er lidt “federe” i smagen end den papirstynde og fedtfattige filodej, og jeg synes personligt, at den smørbagte smag klæder spinaten godt. Min egen spanakopita er gået hen og blevet min favorit-spinattærte (mega heldigt), så den opskrift vil jeg selvfølgelig dele her.

Opskrift 3-4 personer:
1 rulle butterdej
450 gram helbladet (frosen) spinat
2 porrer
100 gram fetatern
2 tsk tørret dild 
Salt, peber & olivenolie 

Sådan gør du:
Skær porrerne i ca. 10 cm lange stykker og skær stykkerne til tynde “strimler”. Det skal være “strimler”, da de lange stykker giver tekstur og holder tærten sammen. Steg porrestrimlerne i en gryde med lidt olivenolie et par minutter, før du tilføjer den frosne spinat. Når spinaten er tøet op, tilføres dild og der smages til med salt og peber. Dræn så meget vand som muligt fra blandingen – det er vigtigt, ellers bliver tærtebunden våd. Del din tærtedej i to dele – den øverste del må godt være en halv centimeter bredere end bunden. Læg bunden i et fad og fordel spinatblandingen og fetatern på dejen. Læg topdejen over, og kom fadet i ovnen i ca. 15 min. på varmluft 200 grader. Dejen skal være let gylden. 

Du kan også vælge at lave butterdejen selv, men der findes flere færdiglavede, som jeg synes fungerer fint – og når dejen er købt, så falder retten under nem hverdagsmad. Hjemmelavet er dog oftest bedst, så for dem, som har tiden, får I lige et link til en opskrift på butterdej. 

Tip: Tzatziki er et must til spanakopita med butterdej, og der er en god og nem opskrift på tzatziki her på bloggen.

Closeup spanakopita med butterdej

Tzatziki

Camilla
Tzatziki med brød

Tzatziki er et must, når man laver græsk mad. Det er limen, som binder måltidet sammen. Du kan finde mange opskrifter på denne skønne “lim”, men min er meget enkel og klassisk – ikke noget med at dræne yoghurt i timevis. Og så er den god – specielt hvis du godt kan lide hvidløg.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har en forkærlighed for det græske køkken. Jeg har boet i Athen i halvandet år og har også opholdt mig meget i landet i forbindelser med udgravninger (jeg er oprindeligt uddannet arkæolog). Jeg elsker den kultur, som er omkring måltidet i Grækenland: de små retter, man deler ved bordet, og de mange forskellige grøntsagsretter, som serveres, når man bevæger sig væk fra de store turistrestauranter.

Nu er det her ikke en rejseblog, men opskriften her kommer med en opfordring til at holde sig fra turistrestauranterne, når du rejser i landet. Find en familierestaurant, hvor mor (eller far) laver maden, så er der bedre chancer for virkelig god mad.

Opskriften på tzatziki, som du får her, er i hvert fald med garanti meget bedre end den, som du får på de fleste turistrestauranter.

Opskrift 2-3 personer:
1 agurk
5-6 spsk græsk yoghurt (10 %)
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Skræl halvdelen af agurken. Det giver nemlig den bedste konsistens, når noget af skrællen rives med. Riv agurken på et groft rivejern, og dræn vandet fra. Du kan lægge agurkemassen i flere lag køkkenrulle og vride det. Men vær forsigtig, så du ikke får revet køkkenrullen med over, og den ender i retten. Placer massen i en skål, og rør græsk yoghurt i. Pres to fed hvidløg (eller mindre, hvis du ikke er til den helt stærke smag) i blandingen, og tilføj olivenolie. Smag til med salt og peber. Salt trækker smagen frem, så der skal måske mere i, end du regner med.

Lad gerne tzatzikien stå og trække lidt, inden du spiser den, så fordeler hvidløget sig bedre.

Tip: Tzatziki er ikke kun til græsk mad. Det er også perfekt til grøntsagsdeller – prøv fx sprøde quinoa-majs-deller.