Svamperisotto

Svamperisotto

Den her svamperisotto kan godt gå hen og blive en favorit. Jeg kan godt lide enkle retter med få gode råvarer, og retten passer godt til de kriterier. I år var svamperisotto min julemiddag – og så havde jeg lavet en grønkålssalat, som jeg endte med at spise til forret i stedet for sammen med risottoen. Risotto er så komplet og afrundet en ret, at den ikke behøver tilbehør. Den er bedst uden nogen dikkedarer – bare skøn himmelsksmagende risotto med en masse parmesan, citron og bredbladet persille. 

Svamperisotto (3-4 personer):
250 g risottoris
200 g svampemix (brune champignon, østershatte m.m)
1 skalotteløg 
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin
1/2 citron
Ca. 1,2 l grøntsagsbouillon 
8 spsk parmesan
Olivenolie, salt og peber

Sådan gør du:
Rens svampene og skær i mundrette stykker. Grill dem et par minutter på en varm grillpande. Steg hvidløg og skalotteløg i olivenolie et minuts tid, tilføj risottoris og steg ydeligere et minuts tid, før du tilføjer hvidvin. Grøntsagsbouillon tilføres løbende under omrøring. Ca. når halvdelen af væden er brugt tilsætter du parmesan og citronsaft. Risottoen smages til med salt og peber, og serveres rygende varm med citronsaft, revet parmesan og bredbladet persille. 

Tip: I aspargessæsonen (eller bare hele året) så kan jeg også godt anbefale denne skønne risotto med hvide asparges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.