Blomkål-hvidkålssuppe

Blomkål-hvidkålssuppe

(Reklame) GIVEAWAY – KONKURRENCE. Jeg får lyst til at proppe mig med sunde ting, når det bliver vinter og koldt. Sundhed og energi synes at forsvinde sammen med solen og varmen. Derfor laver jeg mange sunde supper lige nu. Den her blomkål-hvidkålssuppe er et godt bud på en rigtig god vintersuppe. 

Specielt om vinteren supplerer jeg også med kosttilskud – og jeg er så glad for, at jeg har opdaget @nordfolk.dk, som laver omega-3 udvundet af dyreplankton (og ikke fiskeolie!), og som er 100 % baseret på naturens egne ingredienser. Pillerne indeholder essentielle omega-3 fedtsyrer og D-vitamin. Omega-3 er vigtig for vores krop, og da vi ikke selv kan danne det, skal vi tilføre det gennem kost eller kosttilskud. 

Har du også også lyst til at prøve Nordfolk OMEGA 3, så får du nu muligheden for at vinde tre måneders forbrug (værdi 447 kr.)

Alt, du skal gøre, er at hoppe over på Instagram og:
– Like opslaget
– Følg @greenfoodie.dk og @nordfolk.dk
– Tag gerne en ven, som også er til sundhed fra en bæredygtig kilde 

Jeg finder en vinder den 7. december.  PS. Lige nu får du iøvrigt 10 % hos Nordfolk.dk med rabatkoden “Greenfoodie10”. 

Du skal ikke snydes for opskrift:

Blomkål-hvidkålssuppe: 
600 g hvidkål
400 g blomkål
2 kartofler
2 løg
1 porre
3 bouillonterninger
1,4 l vand
1/2-1 dl mælk
Olivenolie, salt og peber

Topping: 1 fintsnittet porre og ricotta

Sådan gør du: 
Snit løg, porrer og hvidløg og steg i olie i gryden et minuts tid, før du tilføjer blomkål skåret i små buketter, kartofler skåret i mindre stykker og fintsnittet hvidkål. Kog i 25-30 minutter, og fisk en stor håndfuld af det fintsnittede hvidkål op. Det skal nemlig bruges som topping. Blend resten til fin masse. Kog op med mælk, og smag til. Serveres rygende varm toppet med det fintsnittede hvidkål, fintsnittet porre og ricotta. 

Tip. Hvis du er til hvidkålssupper, så prøv også Hvidkålssuppe med ingefær.

Læs mere om Nordfolks OMEGA 3

 

Linsesuppe med blomkål og pastinak

Linsesuppe med blomkål og pastinak

Vi laver mange supper her i huset – og den her linsesuppe med blomkål og pastinak hører vel egentlig til i kategorien “tøm køleskabet”.  Men de kan altså noget de her proteinfyldte supper med mange grøntsager. De mætter godt, og man får en god fornemmelse af sundhed. Og så kan man nemt bruge resten af suppen som sovs til ris eller pasta dagen efter. Det er så genialt med mad til to dage – og så til to forskellige retter.

Linsesuppe med blomkål og pastinak:
1/2 blomkål
2 pastinakker
2 kartofler
1 porre
2 dl grønne linser
3 dåser flådede tomater
Ca. 1 l grøntsagsbouillon 
3 fed hvidløg
Salt, peber og olivenolie 

Topping: Ricotta blandet med flydende chili (el.  chiliolie)

Sådan gør du:
Hak hvidløg og porre, og steg i olivenolie et minuts tid, før du tilsætter de hakkede pastinakker, kartofler og blomkål. Vend grøntsagerne med løgene og tilsæt de flådede tomater, grøntsagsbouillon og grønne linser. Krydr med salt og peber. Suppen skal koge ca. 35 minutter. Blend suppen og tilføj evt. ekstra bouillon eller vand – du kan selv afstemme, hvor tyk suppen skal være. Ved servering toppes med ricotta vendt med flydende chili.

Tip: Hvis du er til linsesupper, så prøv også nem tomatsuppe med røde linser eller grøntsagssuppe med bladselleri og røde linser.

.

Hvidkålssuppe med ingefær

Hvidkålssuppe med ingefær

Kender du det, at det hvidkål, du synes var en god ide at købe, fordi det er mega sundt, bare synes at fylde hele køleskabet i ugevis? Det ligger bare der og tager plads og minder dig om, at overskuddet til lange grøntsagssnitte-sessioner bare ikke lige er slået til. Men egentlig er det lidt dumt, for snittearbejdet tager ikke ret lang tid med en god kniv – og når man får en suppe som den her lækre hvidkålssuppe med ingefær ud af det, så er det alle anstrengelserne værd. Man får nemlig en let suppe med sprøde strimler og god smag. Suppen får en dejlig mild og cremet smag, når du topper med lidt flødeost. Det er godt! Og jeg elsker undertonerne af ingefær og hvidløg sammen med kålen. Yum.

Hvidkålssuppe med ingefær (4 personer):
1000 g hvidkål 
150 g porrer
200 g kartofler
3 fed hvidløg
2 tsk frisk hakket ingefær
ca. 1,5 l grøntsagsbouillon 
1 dl mælk

Sådan gør du:
Hak hvidløg, ingefær og porrer og steg i gryden med lidt olie et minuts tid, før du tilsætter kartofler og hvidkål. Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker før de kommes i gryden. Hvidkålen snittes fint, og undgå for meget af den hårde stok. Kog 20-25 minutter, og fisk kartofler og eventuelt større stykker kål over i et blenderglas. Giv det en gang med stavblenderen, og hæld massen tilbage i gryden for at jævne suppen lidt. Den skal stadig være lidt tynd i det, men toppingen med flødeost jævner også ved servering. 

Tip: Du kan finde andre lækre supper under supper

.

Kartoffel-porresuppe med ingefærmarineret spidskål

Kartoffel-porresuppe med ingefærmarineret spidskål

Kan du lide varm suppe på en kold dag? Så vil jeg godt slå et slag for den her kartoffel-porresuppe med ingefærmarineret spidskål. Yum, siger jeg bare. Den er dødlækker 💛Det er simpelthen så god en kombination med den tunge suppe sammen med den friske og smagfulde ingefær. Jeg er meget glad for, at jeg fik noteret, hvad jeg gjorde undervejs, så jeg kan dele opskriften med jer. Det kan man ellers let glemme, når børnene suser omkring i ulvetimen.

Kartoffel-porresuppe med ingefærmarineret spidskål (4 personer):
Suppe:
1 kg kartofler
3 store porrer (eller 6 små)
3 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1 l grøntsagsbouillon 
1 dl mælk
Salt, peber og oliveolie

Ingefærmarineret spidskål:
200 g fintsnittet spidskål
15 g smør
5 g frisk finthakket ingefær
Salt, peber og olivenolie

Sådan gør du: 
Skræl kartoflerne og skær ud i mindre stykker. Hak porrer (gem den grønne top til pynt), hvidløg og ingefær og steg det i olivenolie i en gryde et minuts tid, før du tilsætter kartoflerne. Vend det sammen og tilføj bouillon. Suppen koges til kartofler er møre (ca. 20 minutter). Blend og jævn med mælk. 

Imens suppen koger, laver du marinade af smeltet smør, finthakket ingefær, salt og peber. Lad det trække, mens du fintsnitter spidskål. Hæld marinaden over spidskålen og lad det trække lidt igen. Læg spidskålen i et fad smurt med olivenolie og sæt den i ovnen på 175 grader, når der er ca. 10 minutter, indtil suppen er færdig. Så burde det være færdigt samtidigt. Spidskålen skal nemlig have ca 10-12 minutter i ovnen, men hold øje med den, den skal ikke have for meget farve. 

Hæld suppe i en skål og top med den marinerede spidskål, fintsnittet porrertop og solsikkekerner. 

Tip: Er du vild med spidskål, så kan jeg godt anbefale Gnocchi med spidskål og grønkålschips.

Grøntsagssuppe med bladselleri og røde linser

Grøntsagssuppe med bladselleri og røde linser

Det bedste ved regnvejr er, at man kan samles om en varm suppe ved middagsbordet. Og det bedste ved suppe er, at man hurtigt og nemt kan få spist rigtig mange skønne, sunde grøntsager. Den her grøntsagssuppe er med bladselleri og røde linser – en tyk suppe (næsten som en dahl) med en topping af forårsløg og grønne asparges. En god kraftig suppe på en våd og blæsende sommerdag. 

Grøntsagssuppe med bladselleri og røde linser (4 personer):
1 løg
5 gulerødder 
6 bladselleri
1/2 blomkålshoved
125 g røde linser 
1 dåse flådede tomater
2 fed hvidløg
1 tsk hakket ingefær
7,5 dl grøntsagsboullion
Salt, peber, basilikum, chili
Olivenolie

Topping:
8 grønne asparges
2 forårsløg
10-15 blade fra bladselleri
Flødeost 

Sådan gør du:
Hak løg, hvidløg og ingefær, og steg det i olivenolie et minuts tid, før du tilføjer de andre grofthakkede grøntsager. Tilføj flådede tomater og grøntsagsbouillon og kog i ca. 25 minutter. Blend suppen efter behov og smag til med krydderier. Kog asparges ca. 5 minutter og hak i små skiver, som du blander med hakket forårsløg og bladene fra selleristilkene. Ved servering topper du suppen med aspargesblandingen og lidt flødeost. 

Du kan blende suppen efter behov. Alt efter om du ønsker den grov eller fin – og du kam tilføje lidt mere væde, hvis du ønsker en tyndere suppe. Du kan også helt lade være at blende, så kan du også bruge suppen som en gryderet til ris. Du bestemmer.

Tip: Hvis du er vild med røde linser, så prøv også denne nemme tomatsuppe med røde linser.

Løgsuppe med sprøde brødcroutoner

Løgsuppe med saltede rugbrødscroutoner

Når køkkenet er tomt, kan man næsten altid støve nogle løg og lidt gammelt brød op. Og voila, så har man en skøn løgsuppe med sprøde, krydrede brødcroutoner. Suppen er toppet med blomkålscreme og fintsnittede porrer. Normalt ville jeg toppe med en flødeost, så suppen får en dejlig cremet smag. Men jeg havde et halvt blomkålshoved, som skulle bruges – og det er absolut godkendt.

Opskrift (2-3 personer):
450 gram løg
1 l grøntsagsbouillon
1 1/2 dl mælk
1 1/2 fed hvidløg (1 til suppen og et halvt til croutoner)
3 skiver franskbrød
olivenolie
Salt og peber

Skør løgene i halve og snit dem fint til “halve ringe”. Steg løg og hvidløg til løgene er klare. Kom bouillon i og kog i ca. 12 minutter. Tilsæt mælken og kog op igen. Suppen serveres med store brødcroutoner, som er lavet af franskbrød stegt på panden med hvidløg, salt og peber.

Opskriften på blomkålcreme bliver snart lagt på bloggen.