Broccoli har det med pludseligt at blive dårligt i grøntsagsskuffen. Men det burde det ikke. For det er faktisk super nemt at få brugt til en lækker og hurtig pastaret. Det tager 10-15 minutter og så har du en skøn grøn ret, som også børnene kan lide.
Opskrift (3-4 personer):
1 broccoli
15 gram smør
1/2 fed hvidløg
2 spsk parmasan og/eller feta
Lidt af kogevandet fra broccolien
Kog pasta og broccoli samtidig i hver deres gryde. Broccolien skal koge ca. 8 minutter, før den blendes med de andre ingredienser. Smag til med salt og peber og spæd lidt op med lidt af kogevandet fra broccolien, så broccolicremen får den rigtige konsistens til at kunne hældes over den varme pasta. Server med lidt olivenolie og revet parmasan.