Nem tomatsuppe med røde linser

Nem tomatsuppe med røde linser

Suppe behøver ikke at være besværligt at lave. Du behøver hverken at tømme grøntsagshylderne i dit lokale supermarked eller at bruge en time på at snitte og hakke grøntsagerne. Denne lækre tomatsuppe med røde linser har meget lidt forberedelsestid – så det tager 5-10 minutter at lave, og så skal man bare vente 20 minutter på, at suppen koger færdig. Nemt.

Opskrift (2-3) personer:
2 dåser flåede tomater
150 gram røde linser
1 rød peber
1 porre
1-2 fed hvidløg
1/2-1 l grøntsagsbouillon
3 spsk olivenolie
Oregano, timian, salt og peber

Snit porre, rød peber og hvidløg og steg i olien et minut . Tilføj flåede tomater, røde linser og bouillon. Hæld ikke alt bouillonen i med det samme, start med en halv liter, så du kan justere suppen efter, hvor tyk du vil have den. Smag til med oregano, timian, salt og peber.

Du kan toppe suppen med flødeost, solsikkekerner og frisk timian. Server med bruschetta.

Bruschetta med frisk timian

En tanke om "Nem tomatsuppe med røde linser"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.