Bananbrød

Bananbrød

Jeg har lavet mange bananbrød. I alle mulige forskellige variationer. Men dette bananbrød er det bedste, jeg nogensinde har lavet. Jeg synes, at jeg har ramt den helt rigtige kombination af ingredienser, så brødet bliver så sundt som muligt uden at miste sin lækkerhed og kageagtige kvalitet. Der er havregryn i og ikke særlig meget smør og sukker – og tjek lige, hvor nem opskriften er (bare husk 3, 30 og 1/2):

Bananbrød:
3 meget modne bananer
3 æg
3 dl havregryn 
3 dl hvedemel
30 gram mørk chokolade 
30 gram smør
1/2 dl mælk
1/2 spsk sukker 
1/2 tsk salt
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 spsk nutella

Sådan gør du:
Pisk æg og sukker sammen. Tilføj havregryn og pisk sammen med mosede bananer, smeltet smør og mælk. Kom derefter mel, salt, vaniljesukker og bagepulver i dejen og pisk lidt mere. Hak chokoladen, og vend det i dejen. Kom dejen i en smurt brødform – og tag ca. 1/2 spsk med nutella og lav et slangemønster i det øverste af dejen (bare fordi det ser super fint ud, når brødet er bagt). Bananbrødet bages midt i ovnen på 180 grader ca. 30 minutter.

Det er vigtigt, at havregryn kommer i, som anvist – havregrynene skal opsuge de våde ingredienser, ellers når de ikke at blive rigtigt udblødt og flyde sammen med resten af dejen.

Jeg har brugt en blanding af chokolade med 65% kakaoindhold og 85% – så får man både lidt sødme og lidt bitterhed i chokoladesmagen. Det synes jeg klæder bananbrødet rigtig godt.

Tip: Du kan også lave bananbrød i en springform. Det ser endnu smukkere ud, hvis du skal servere for gæster. Hvis formen er stor, skal du nok lave lidt mere dej, så brødet ikke bliver fladt: brug 4 æg i stedet for 3, 4 dl havregryn i stedet for 3, 40 g chokolade i stedet for 30 g osv.

Bananbrød i springform
Skal du servere bananbrød for gæster, kan man altid lige pifte det op med chokolademousse-kagecreme.

Har du mere lyst til “rigtig kage”, så få din lyst styret med en bradepandekage med lemoncurd og peanutbutter. YUM!

En tanke om "Bananbrød"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.