Babyspinatsalat med avokado, kiwi og pære

Babyspinatsalat med avokado, kiwi og pære

Jeg er gået lidt amok med salater baseret på babyspinatblade i øjeblikket. Så du kan nok forvente at se en hel masse meget grønne salater her på hjemmesiden i den kommende tid 💚 Jeg synes, at babyspinatsalat med avokado, kiwi og pære er en rigtig god kombination. De syrlige kiwier og den søde pære går godt sammen med avokado og den lidt fede og tunge smag af parmesan og ristede pinjekerner. De sprøde gulerødder giver også et godt “crunch” til salaten.

Babyspinatsalat med avokado, kiwi og pære (2 personer):
3 håndfulde babyspinat
1 gulerod
1 avokado
1 pære
1 kiwi
1/3 agurk
2 spsk pinjekerner
Parmesanstrimler

Dressing:
2 spsk olivenolie
1 spsk balsamico
1 spsk citronsaft
Salt og peber

Sådan gør du:
Vask spinatbladene og dup dem tørre, før du placerer dem på et fad. Skær agurker, kiwi og avokado og placer dem i små grupper ovenpå spinatbladene. Lav strimler af gulerod og parmesan og placer også de strimler på salaten. Bland dressing og hæld over salaten. Til sidst pynter du med ristede pinjekerner. Jeg rister dem oftest i en smule olivenolie. 

Tip: Hvis du er til frugt i salater, så skal du prøve grønkålssalat med æbler og balsamicodressing.

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.